Som medlem af Frivilligcenter Odder får jeres forening adgang til faglig sparring og støtte, der styrker jeres frivillige arbejde i praksis.
Vi hjælper især med det, mange foreninger oplever som de største benspænd:
Rekruttering og fastholdelse af frivillige
Vi tilbyder sparring på, hvordan I tiltrækker nye frivillige og skaber rammer, der gør det meningsfuldt at blive. Det kan være alt fra idéudvikling og målgrupper til konkrete opslag og formidling.
Ansøgning om midler
Vi støtter jer i arbejdet med fonds- og puljeansøgninger. Det kan være sparring på idé og formål, feedback på ansøgninger eller hjælp til at finde relevante puljer.