Selvhjælpsgrupper
Hvad er selvhjælp?
Selvhjælp er et frivilligt, gratis og fortroligt fællesskab, hvor mennesker med lignende livserfaringer mødes for at dele oplevelser, lytte og støtte hinanden.
Grupperne ledes af kompetente frivillige gruppeledere, og hviler på Landsforeningen FriSe’s fem kerneværdier: Frivillighed, Respekt, Ligeværd, Fortrolighed og Handlekraft.
I en selvhjælpsgruppe er der ingen “eksperter” – vi mødes som ligeværdige mennesker. Gennem spejling, erfaringsudveksling og støtte, styrkes den enkeltes ressourcer, handlekraft og tro på egne muligheder. Derfor oplever mange:
- Mindre ensomhed og større følelsesmæssig ro.
- Øget selvforståelse og handlekraft.
- Et trygt sted at være sig selv.
- At få praktiske idéer til livet og hverdagen fra andre i samme situation.
Selvhjælpsgrupper er ikke terapi eller behandling, men et professionelt rammesat fællesskab, som virker – netop fordi, vi hjælper hinanden.
Hvorfor vælge en selvhjælpsgruppe?
- Spejling og genkendelse – du møder andre, som forstår din situation.
- Tryghed og fortrolighed – alt, hvad der deles, bliver i gruppen.
- Styrket handlekraft – nye perspektiver giver mod til forandring.
- Gratis og anonymt – ingen henvisning, ingen registrering.
Sådan foregår Det
- Små grupper på 6‑10 deltagere.
- Mødes typisk én gang om ugen, eller hver anden uge, i 2 timer.
- Frivillige gruppeledere sørger for rammer og tryghed.
- Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele.
- Opstart løbende efter interesse; du kan altid kontakte os for at høre nærmere!

Oversigt over Selvhjælpsgrupper
Praktisk information
Tilmelding & spørgsmål
Kontakt: Anita Trust, Projektleder for selvhjælpsgrupperne
📞 30 26 18 70
✉️
Grupper for børn
Opstart: 15. september 2025 - Møder: Hver anden onsdag kl. 15.30-17.00
Opstart: 15. september 2025 - Møder: Hver anden onsdag kl. 15.30-17.00
Mødedatoer:
24. september
15. oktober
29. oktober
12. november
10. december
7. januar
21. januar
4. februar
Skyggebørn for børn 7-13 år med søskende, der har særlige udfordringer. Vi leger, snakker og laver kreative øvelser i et trygt fællesskab hver anden onsdag kl. 15.30-17.
Opstart: Vinter 2025
Opstart: Vinter 2025
Informationsmøde: Planlægges snarest.
Mødedatoer: Planlægges snarest.
I gruppen leger vi, snakker og laver små kreative aktiviteter sammen. Her kan piger med ADHD mødes i et trygt fællesskab, hvor vi deler erfaringer, støtter hinanden og har det sjovt sammen.
Opstart: 22. september 2025
Opstart: 22. oktober 2025 – Informationsmøde kl. 16.00-17.00
Møder: Hver anden onsdag kl. 16.00-17.30 i Underværket, Vitavej 52
Mødedatoer – Onsdage i ulige uger:
22/10 – Informationsmøde
5/11
19/11
3/12
17/12
I gruppen leger vi, snakker og laver små kreative aktiviteter sammen. Her kan børn møde andre, der har oplevet, at familien har ændret sig, og finde et trygt fællesskab, hvor det er okay at dele tanker og følelser.
Opstart: Snarest
I gruppen er der plads til forskelligheder. Her kan piger dele tanker og oplevelser om at være neurodivergent, sensitiv eller tænksom i ungdomslivet.
Vi taler om temaer som identitet, følelsen af at være “forkert”, overgangen fra barn til ung, kæresteforhold og kærlighed samt følelser generelt.
Gruppen bygger på gensidig støtte og respekt – her lytter vi til hinanden, deler erfaringer og finder sammen strategier til at håndtere hverdagens udfordringer. Formålet er at styrke selvforståelse, trivsel og fællesskab, så alle føler sig set og hørt.
Opstart: januar 2026
Er du interesseret i at høre med om gruppen, så kontakt projektleder Anita Trust på
Grupper for unge
Opstart: 1. september. Møder: Torsdage 19.00-21.00
I KreaFællesskabet mødes unge mellem ca. 18 og 29 år i et lille, hyggeligt fællesskab. Vi skaber med hænderne samtidig med, at vi deler meningsfulde samtaler, som faciliteres af den frivillige gruppeleder.
Grupper for voksne
Opstart: 18. august 2025. Møder: Hver anden tirsdag kl. 17-19
Når demens vender hverdagen - og relationerne - på hovedet, kan det være svært at stå alene. Her møder du andre, som kender følelsen.
Vi deler erfaringer, bekymringer og gode råd – og finder styrke i fællesskabet. Her er plads til både grin og gråd, frustration og forståelse
Opstart: 18. august 2025. Møder: Hver anden mandag kl. 14-16.30
Et lille, trygt fællesskab for personer med let demens, hvor der er plads til både sorger og glæder. Gruppen mødes hver anden uge og giver mulighed for at dele oplevelser, tanker og følelser med andre, som kender til det samme.
OBS kun for personer med let demens.
Opstart: 2026
OBS infomøde om gruppen mandag d. 19. januar kl. 16.30 i mødelokale London i Vitapark. Tilmelding til Anita Trust på
Del bekymringer og sejre med andre forældre til psykisk sårbare børn.
Her får du støtte, spejling og en pause i et ellers presset forældreliv. I samtalerne er der plads til både grin, tårer og refleksion – og du bliver mødt med forståelse, og plads til at dele - i stedet for løsninger og gode råd.
Opstart: 9. september. Møder: Tirsdage kl. 11-13
Peer-to-peer fællesskab for voksne psykisk sårbare. Her faciliteres gruppemøderne af frivillige gruppeledere med egne levede erfaringer.
Vejen til hverdagslivet handler om at få plads og et frirum til at tale sammen om hverdagens udfordringer, samt at få værktøjer til at skabe mere balance og overskud i hverdagen.
Du er velkommen i gruppen, hvis du er fyldt 18 år og føler dig psykisk sårbar (Det er ikke nødvendigt at have en diagnose).



