Hvad er selvhjælp?
Selvhjælpsgrupperne
Frivilligcenter Odder
- Et gratis, trygt og anonymt fællesskab – Her finder vi styrken sammen.
Hvad er selvhjælp?
Selvhjælp er et frivilligt, gratis og fortroligt fællesskab, hvor mennesker med lignende livserfaringer mødes for at dele oplevelser, lytte og støtte hinanden.
Grupperne ledes af kompetente frivillige gruppeledere, og hviler på Landsforeningen FriSe’s fem kerneværdier: Frivillighed, Respekt, Ligeværd, Fortrolighed og Handlekraft.
I en selvhjælpsgruppe er der ingen “eksperter” – vi mødes som ligeværdige mennesker. Gennem spejling, erfaringsudveksling og støtte, styrkes den enkeltes ressourcer, handlekraft og tro på egne muligheder. Derfor oplever mange:
- Mindre ensomhed og større følelsesmæssig ro.
- Øget selvforståelse og handlekraft.
- Et trygt sted at være sig selv.
- At få praktiske idéer til livet og hverdagen fra andre i samme situation.
Selvhjælpsgrupper er ikke terapi eller behandling, men et professionelt rammesat fællesskab, som virker – netop fordi, vi hjælper hinanden.
Hvorfor vælge en selvhjælpsgruppe?
- Spejling og genkendelse – du møder andre, som forstår din situation.
- Tryghed og fortrolighed – alt, hvad der deles, bliver i gruppen.
- Styrket handlekraft – nye perspektiver giver mod til forandring.
- Gratis og anonymt – ingen henvisning, ingen registrering.
Sådan foregår Det
- Små grupper på 6‑10 deltagere.
- Mødes typisk én gang om ugen, eller hver anden uge, i 2 timer.
- Frivillige gruppeledere sørger for rammer og tryghed.
- Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele.
- Opstart løbende efter interesse; du kan altid kontakte os for at høre nærmere!
Hvilke grupper findes der?
Du kan se de aktuelle grupper under fanen AKTUELLE GRUPPER i hjemmesidens øverste højre hjørne.
Flere selvhjælpsgrupper på vej - for både børn, unge, voksne og ældre...
Vi er i fuld gang med at udvikle og opstarte flere selvhjælpsgrupper. Hvis du ahr et godt forslag til en ny gruppe, så sig endelig til! Vi er altid åbne for gode idéer og tanker.
Vi mangler flere frivillige gruppeledere - hvis det muligvis kunne være noget for dig, så tag endelig kontakt til projektleder for selvhjælpsgrupperne Anita Trust for at høre nærmere om de mange muligheder (En selvhjælpsgruppe behøver ikke nødvendigvis finde sted hver eneste uge...):
- - Tlf.: SMS: 30261870
- - Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Opdateret d. 26.06.25