Frivilligheden hviler på relationer, netværk og dialog

Gordon Vincenti, formand for Frivilligcenter Odder

Gennem hele mit liv har jeg været involveret i forskellige former for frivilligt arbejde.
Da jeg kom til Danmark og Aarhus for 40 år siden, var jeg med til at starte Aarhus Rugby Klub,
og senere har jeg været med til opstarten af Odder Rugby Klub.
Ligesom så mange andre har jeg været med til at køre mine børn og andre til fodboldkampe.

I mit arbejdsliv har frivillighed og frivillige initiativer været et centralt omdrejningspunkt, og jeg har altid været optaget af udvikling området.

Gennem de sidste 10 år har jeg observeret en stigende tendens til at frivillige organisationer,
initiativer og foreninger er blevet bombarderet med en regn af såkaldte fagudtryk, såsom
civilsamfundsstrategi, frivillighedsstrategier og -indsatser, aktivt medborgerskab,
forebyggelsesplaner, bæredygtighed, hverdagsaktivisme, recovery og mange flere. 

Fælles for disse og andre lignende modebegreber er, at de har deres oprindelse uden for den
frivillige sektor. De tilhører den offentlige sektor og akademiske institutioner. Mange frivillige er
optaget af at gøre noget for sig selv og andre og at opleve en tilfredsstillelse med deres indsatser.
Det virker som om, den frivillige sektor er ved at miste sine kendetegn som værende personlige, mangfoldige og organiseret indefra med vægt på dialog, respekt og med fokus på relationer. 

Man kan frygte, at den frivillige sektor er under angreb af de sektorer og organisationer, som vil styre og bestemme indsatser.
Der er mange personlige og individuelle begrundelser for at involvere sig i frivillighed. Motivationen kan f.eks. være filantropi, politisk overbevisning, at gøre en forskel, møde andre, bryde isolation, opnå erfaringer som kan understøtte en job- eller studieansøgning eller fordi man savner kulturelle aktiviteter eller sportsaktiviteter for sig selv eller sin familie. Alle begrundelser er og skal være lige legitime og ligeværdige. 

Den frivillige sektor er karakteriseret ved anderledes styrings- og organisationsformer;- mere
spontane initiativer baseret på relationer mellem individer og for nogle uden en
organisationsmodel. Andre, f.eks. landsdækkende foreninger, har en formel organisationsform med en fast struktur. Det er imidlertid fælles for dem alle, uanset organisations- og styringsform,
at de er baseret på demokrati, ægte dialog og respekt for hinanden.
Hvis man vil styrke og understøtte bæredygtighed i det frivillige arbejde, er det afgørende,
at samarbejde er baseret på dialog og respekt - og på accept af at frivillige organisationer ikke nødvendigvis er hierarkiske, men baseret på relationer og netværk. 

Jeg kunne ønske mig, at fremtidigt samarbejde mellem frivilligheden, det offentlige og
arbejdsmarkedet kunne hvile på dialog, accept og støtte af forskellighed. At vi kan understøtte
udviklingen af en stærk, frivilligsektor, som gennem synergi og samarbejde kan udvikle
lokalsamfund som rækker ud til og når alle borgere.