Fællesskaber

Klumme af Henrik Opstrup, pensioneret psykolog og frivillig gruppeleder i Frivilligcenter Odder, 17. maj 2021

Mit arbejde som psykolog var med til at gøre mit liv meningsfuldt.

Samtaler. Kolleger. Venskaber – og Humor.

Træt var jeg osse blevet og valgte derfor frivilligt at gå på pension. Og hurtigt meldte savnet sin ankomst.

Lykkeligvis sørgede Astrid (forkvinde i bestyrelsen for Frivilligcenter Odder) for, at jeg blev tilknyttet som frivillig gruppeleder for Selvhjælpsgrupper.

Indtil videre har jeg været involveret i følgende grupper:

• Forældre til unge med diagnosen autisme. Hvordan kan jeg forstå mit barn? Har samfundet plads til mit usædvanlige og dejlige barn? Systemer. Træthed. Håb.
• Mænd i krise. Må mænd godt være på skideren? Går det an at dele det med andre mænd? Hvad er kærlighed for en størrelse? Om forskellen på udløsning og orgasme.
• Kvinder i sorg. Der er forskellige udgaver af sorg. Og forskellige måder at bearbejde tabet på. Om at finde lys i mørket. Nye måder at knytte sig til den døde på.
• Psykisk sårbare. Hvad indebærer det at være psykisk sårbar? Diagnoser. Dem og Os. Længsel efter accept og forståelse. Indsigt i egne kvaliteter og potentialer. Veje og vildveje.

Jeg har fået lov at opleve, hvordan disse personer med respekt og venlighed har øvet sig i at lytte til hinandens tankefølelser.

I selskab med temaer som forældreskab, kriser, kampen mod systemer, tab, sorg, eksklusion og kærlighed har de via aktiv lytning og formidling af egne livshistorier praktiseret hjælp-til-selvhjælp.

Det har på den måde været mit privilegium at samvære med disse dejlige mennesker. Iagttage dem etablere meningsfulde fællesskaber. Og nye venskaber.

Jeg har overværet deres kamp med og mod tilværelsen. Den tilværelse der både kan være brutal og smuk.

Måske har der udspillet sig (mindst) to parallelprocesser – gruppedeltagerne har via aktiv lytning, nærvær og omsorg hjulpet sig selv og hinanden med at komme overens med komplicerede livstemaer. Og således fremkalde nye fortællinger om sig selv og fremtidsmulighederne.

Samtidig med at gruppelederen har fået tilført ny mening med sit liv.

Og det er jo i grunden ikke så galt.